Om os

De senere år har jeg været alenemor med 3 dejlige livlige børn. Vores store fællesinteresse i familien var schæferhunde og derfor har vi altid haft op til flere schæferhunde som er blevet brugt som familiehunde, til træning, til konkurrencer i Schæferhunderegi samt i Dansk Politihundeafdeling, lidt udstilling samt avl - også børnene elsker det, når vi har hvalpe. Udover børnene og hundene er tiden gået med at få mere viden om min store interesse for sundhed og velvære, pasning af hus og have osv., så der har været meget at se til og pga. børnene været svært at få mulighed for at komme ud for at fortælle om de gode erfaringer jeg har med produkterne om aftener og weekender. Vi boede tidligere i et dejligt hus med have i Hjordkær v/Rødekro i det sønderjyske.
Sidste år fandt jeg mig en dejlig kæreste og fik mod på at sælge mit dejlige hus og gøre en drøm til virkelighed ved at købe en nedlagt landbrugsejendom. Så nu bor jeg på adressen: Flensborglandevej 25, St. Tøndemark, 6270 Tønder. Nu har vi rigtig plads til udfoldelser for børn og voksne og vi kan alle få vore drømme realiseret. Her er plads til pony, hundene (uden øvre begrænsninger) og andre dyr og gårdens indhus er totalrenoveret og stalden ombygget og med gulvvarme overalt og nu indrettet til foredragslokale, hundepension, butik med salg af hundefoder m.m.. Jeg har valgt ikke at have noget job ved siden af længere og jeg kan derfor være til rådighed for mine kunder hele dagen, uden at have en arbejdsgiver, som sætter begrænsninger for hvad jeg ønsker at bruge tiden på og hvornår.
Udover interessen for sundhed og velvære synes jeg også at det er rigtig sjovt at hjælpe andre til at finde en måde at få opfyldt deres drømme på, så også de kan bruge deres tid på det de har lyst til og har penge nok til at gøre det de gerne vil i livet. Mulighederne er jo uendelige, hvis man blot kan se dem.

